Menu

Menu

NyhederHvad er Udviklingsrådet? KalenderReferaterVisionKontakt VedtægterErhvervsudvikling
Skovlund-Ansager Udviklingsråd
Foto:

Et attraktivt lokalsamfund

Lad ideerne spire frem og hjælp hinanden med at klække dem

Det er april, solen begynder så småt at få magt, fuglene synger, og i min havedam ligger en stor bunke fiskeæg, som er ved at klække. Bittesmå fiskeunger spræller i nettet under forårsrengøringen og bliver nænsomt sat i vandet igen.

Med sådan et forårstegn er det også tid at lade vinterens ideer modnes, så vi kan se frem til endnu et begivenhedsrigt år med mange aktiviteter i foreninger og på tværs af foreninger, institutioner og erhvervsliv. I februar holdt vi møde med en masse lokale foreninger og institutioner, og deltagerne har fået mail med renskrift af alle noterne. Det var jo som sådan ikke et besluttende møde, snarere en leg, hvor vi skulle lægge en masse æg i vandkanten og se, om de kunne klække i løbet af foråret.

I Udviklingsrådet har vi holdt vores sidste møde frem til generalforsamlingen, som jo er den 25. april kl. 19.00 i Skovlund Kulturhus. På mødet gennemgik vi lige det forløbne år med henblik på indholdet i generalforsamlingens beretning, og der har været rigtigt mange gode aktiviteter på baggrund af den mission vi formulerede i starten:

Skovlund-Ansager Udviklingsråd vil arbejde for et attraktivt lokalsamfund, hvor man ønsker at bosætte sig og blive boende. Det vil vi gøre ved at bidrage til ideudvikling og støtte op om modning af ideerne, f.eks. med økonomisk tilskud eller vejledning til processen, hvis det er der behovet er.

Du kan læse mere om vores seneste møde i referatet herunder, og så vil jeg opfordre dig til at komme til generalforsamlingen, hvor du kan finde ud af, hvad udviklingsrådet kan bidrage med, og hvordan du kan medvirke til at sætte skub i begivenhederne. Vi har også et par ledige pladser, og her har du mulighed for at få indflydelse på hvad du opfatter som et attraktivt lokalsamfund.

Allervenligst

Martha Voss, formand for Skovlund-Ansager Udviklingsråd

 

Referat af Møde i Udviklingsrådet 4. April 2019

Tilstede: Martha, Kristian, Max, Hanne, Finn, Miriam og Kitty
Fraværende: Inge

Bordet rundt

Max: Fortæller, at en kreds med udgangspunkt i Grundtvigs Forum, Vartov planlægger en større markering af 75 års- dagen for Danmarks Befrielse. D. 4. Maj. 2020 med ”alsang” i alle kommuner over hele landet. Præstegården i Skovlund solgt til en børnefamilie fra h.h.v. Skovlund og Ansager.

Finn. Det er Forår - det er herlig!

Kitty: Ny skoleleder Jens Skouboe tiltræder på Ansager Skole pr. 13. April 2019. Vi glæder os til samarbejdet.

Miriam: Britta og Miriam holdt møde på plejehjemmet med de frivillige hjælpere for demente og pårørende. Mere på hjemmesiderne.

Hanne: En demenskonsulent gæster Ansager Skole i forbindelse med 7. og 8. Klasse tema-uge: ”Livet og Døden”

Kristian. Sidste lokale på 1. Sal. i Kultur-huset begynder at tage form. (Oplagt til E-sport, Fotoklub ect. -20 personer) Der er generelt kommet en del bookings fra et større geografisk område.

Martha: Det går rigtig godt med indsamling til Kvie Sø efterskole. Efterskolen har fået en skøn ambassadør - Ann Runge Nygaard, der netop har repræsenteret efterskolen på Danmarks Radio. Der er enorm opbakning, og det breder sig til et større og større geografisk område.

Økonomi

Status 2.186 kr.

Den fremtidige UR model.

Udviklingsrådet vil i det kommende år opdaterer sine vedtægter, i henhold til den nye UR-version, der netop er godkendt af byrådet.

FUR - næste møder.

Forårsmødet 13. maj kl. 17-21. Ølgodhallen.
Ordinært FUR møde den 6. juni kl. 17-21. Folkestuen i Præstegården i Ho
Efterårsmødet mandag den 28. oktober kl. 17-21

Generalforsamling

Er annonceret på Ansager info og Skovlund.dk

UR stiller forslag om Kristian som dirigent.

Følgende er på valg:
Miriam og Max fra Skovlund – Miriam modtager genvalg.
Martha og Finn fra Ansager – Finn modtager genvalg.

Martha orientere om årsberetning.

Budgetforslag til Varde Kommune

Udviklingsrådet har officiel status som hørringsberettigede og stiller følgende forslag til Varde Kommunes Budget 2020:

  • Pulje til turist-projekter hvor 6823 tilgodeses. Lys til broen mod Egedalen i Ansager Lys på Torvet i Ansager
  • Tilskud til Kvie Sø Efterskole
  • Kombi-bibliotek: Skovlund-Ansager udviklingsråd hilser forslaget om et kombi-bibliotek i Ansager velkommen. Med en stor gruppe borgere, som har brug for fællesskabet i et fysisk bibliotek, kan det medvirke i arbejdet for et attraktivt bysamfund. Vi tænker det vil være en god ide at implementere, netop nu hvor skolens ombygning er projekteret.
  • Cykelsti: Skovlund Ansager Udviklingsråd sætter stor pris på den ene kilometer cykelsti på Skovlundvej, der er vedtaget i Plan og Teknik. Udviklingsrådet stiller forslag om, at der afsættes flere midler til cykelstier i 2020 med henblik på at strækningen på Skovlundvej mellem Krusbjerg og Skovlund færdiggøres i 2020. Ølgod Udviklingsråd har ligeledes peget på cykelsti på denne strækning.

Referent. Kitty

søndag 7 apr 2019 - Karsten Madsen
Vist: 2781 gange