Menu

Menu

NyhederHvad er Udviklingsrådet? KalenderReferaterVisionKontakt VedtægterErhvervsudvikling
Skovlund-Ansager Udviklingsråd
Udviklingsrådet har et ønske om Cykelsti til Kommunens Budget. Foto: Pixabay

Nyhedsbrev fra Skovlund/Ansager Udviklingsråd

Udviklingsrådet arbejder videre trods Coronavirus, så tøv ikke med at henvende jer.

Varde Kommune anbefaler online-møde i udviklingsrådene indtil Corona-virussen slipper sit tag på vores samfund. Det betyder at vores årsmøde/generalforsamling indtil videre er udsat til efteråret. Men udviklingsrådet arbejder videre, så tøv ikke med at henvende jer, hvis vi kan bidrage med udvikling af ideer i den kommende tid, hvor vi alle må tilpasse os nye rammer.

Ønske om Cykelsti til Kommunens Budget.

Udviklingsrådene er høringspart i forbindelse med at politikerne skal prioritere Varde Kommunes Budget de kommende år.

Skovlund/Ansager og Ølgod Udviklingsråd har sammen fremsat et fælles ønske om forlængelse af den planlagte cykelsti mellem Krusbjerg og Skovlund.

Varde Kommunes forvaltning har netop kvitteret for ønsket og det behandles nu af økonomiafdelingen.

Mange borgere, foreninger og virksomheder har engageret sig i at få cykelsti på strækningen.

Der er ingen tvivl om, at det vil have en positiv effekt på cykelturismen, når man blandt meget andet binder Ølgods skulpturperler bedre sammen med naturperler som f.eks Kvie Sø.

Vi håber at vores fælles ønske bliver imødeset nu, hvor mange kommuner planlægger ekstra anlægsarbejder med henblik på, at holde erhvervslivet i gang. Klimaindsats og udsigten til, at vi i højere grad kommer til at tilbringe mere tid, herunder mere ferie i eget land, er endnu et argument for, at udviklingsrådenes fælles ønske bør imødekommes.

Velkommen

Sidste men ikke mindst vil Udviklingsrådet gerne benytte lejligheden til at byde velkommen til det nye medicinalfirma DanCann Pharma i Ansager. Dejligt med ny og øget aktivitet i området.

God sommer og på “Genkig/hør/syn” senere på året.

På vegne af Skovlund Ansager Udviklingsråd

Kitty Gamkinn

fredag 1 maj 2020 - Karsten Madsen
Vist: 1291 gange